Gennemse Forfatter

admin

Køb en mikrobil, og spar 44.500 kr. om året

I en ny undersøgelse, udarbejdet af Lånio.dk, konkluderes det, at der årligt er op til 44.500 kr. at spare ved køb af en mikrobil frem for en stor mellemklassebil. Med udgifter såsom billån, bilforsikring, grøn ejerafgift m.m. hober udgifterne ved at eje en bil sig hurtigt op. Derfor er det påliggende at ville spare penge, hvor dette er muligt.

Lånio.dk har undersøgt, hvad det koster at købe og eje en bil i 2018. Denne undersøgelse viste, at der var hele 44.500 kr. at spare hvert år ved køb af en af mikrobil. Førnævnte beløb består kun af udgifter som den månedlige ydelse på et billån, bilforsikring, serviceaftale, skift af dæk m.m. og ikke selve bilens købspris.

De små biler er undersøgelsens store vindere

Undersøgelsens store vindere, hvis man ønsker sig så lave omkostninger som muligt, er mikro- og minibilerne. Det koster i gennemsnit 143.039 kr. at købe en mikrobil og 194.908 kr. for en minibil i 2018. Derimod koster det hele 423.889 kr., hvis man overvejer at købe en stor mellemklassebil og 313.046 kr., såfremt man vil købe en SUV.

Yderligere er der forskel på de forskellige modeller og mærker indenfor hvert enkelt segment, hvor der også er penge at spare. Du kan for eksempel spare 5.000 kr. om året blot på bilforsikringen, hvis du vælger at købe en Toyota Yaris fremfor en Volkswagen Polo, som begge tilhører segmentet minibiler.

Der er derfor penge at spare ved at klarlægge dine behov til en bil samt danne dig et overblik over de udgifter, der er forbundet med at købe og eje den pågældende bil.

Det koster næsten 270.000 kr. at købe en bil i 2018

Er 2018 året, hvor du skal købe en ny bil, viser undersøgelsen også, at du i gennemsnit skal budgettere med næsten 270.000 kr. Du kan i nedenstående tabel se, hvilke udgifter der er forbundet med at købe og eje en bil i 2018.

De største udgifter, foruden selve bilens pris, er billånets månedlige ydelse og den lovpligtige bilforsikring. I gennemsnit skal du betale henholdsvis 25.789 kr. i månedlig ydelse og 9.537 kr. til bilforsikringen hvert år.

Mindre udgifter såsom brændstofforbrug, skift af dæk og serviceaftale er dog også udgiftsposter, der gør, at dine samlede udgifter stiger en del. Kører du eksempelvis 15.000 km. om året, skal du i gennemsnit regne med at bruge 7.978 kr. på benzin.

Du kan læse mere om undersøgelsen, og hvordan den er udarbejdet her.

Simpelt trick kan spare dig tusindvis af kroner på bilforsikringen

Bilforsikringen er ofte en af de største hovedpiner for bilejere, men ved at holde et skarpt øje på størrelsen af din selvrisiko, kan der være mange penge at spare

Det er de færreste bilejere, der ikke er klar over, at selvrisikoen på bilforsikringen er afgørende i forhold til, hvor meget der skal betales i præmie, men der er stor forskel på, hvor længe du kan køre uden skade for at tjene hele selvrisikoen hjem.
Det viser en analyse af tre selskabers forsikringstilbud til to forskellige bilmodeller, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har foretaget.
I analysen er der taget udgangspunkt i prisforskellene ved at køre med selvrisiko-størrelser fra 0 kroner og op til omkring 6000 kroner, og her er der store forskelle på, hvor længe du kan køre uden skader, før en høj selvrisiko er ‘tjent’ hjem.
I analysens dyreste tilfælde, en bilforsikring hos Topdanmark, vil en høj selvrisiko på omkring 6000 kroner allerede være tjent ind efter lidt under 11 måneders kørsel uden skader.
I det tilfælde koster en bilforsikring hos Topdanmark med en selvrisiko på 0 kroner årligt 14.513 kroner. Hvis selvrisikoen derimod er sat til 6.316 kroner, slipper man med en årlig præmie på 7.481 kroner.
Det giver en årlig besparelse på 7.032 kroner, og dermed vil det kun tage lidt under 11 måneder med fejlfri kørsel, før man rammer beløbet på sin selvrisiko på 6.316 kroner.
For de to andre selskaber, NEM Forsikring og Alka Forsikring, ligger det tal på henholdsvis 22 og 29 måneder.
Analysen tager udgangspunkt i en forsikring af en Audi A4, og ved en bilforsikring af en mindre model, en Ford Fiesta, tegner der sig det samme billede. Dog vil der skulle køres uden skader i flere måneder, før det kan betale sig at vælge en høj selvrisiko.
Her er Topdanmark også dyrest med 19 måneders skadefri kørsel, mens tallene for NEM Forsikring og Alka ligger på henholdsvis 38 og 46 måneder.
De store forskelle i at vælge størrelsen på selvrisikoen kommer ikke bag på Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk.
– Det er altid en værd at overveje nøje, hvor meget luft man har i budgettet til at uforudsete skader, men de store forskelle i ’tilbagebetalingstid’ er selvfølgelig endnu en understregning af, at man bør sætte tid af til at finde den bedste bilforsikring, så ikke man bruger unødigt mange penge på det hver måned, siger  Kristian Pitzner-Jørgensen.
Note: I analysen er der taget udgangspunkt i en mand på 35 år med bopæl på Frederiksberg, der kører cirka 20.000 km om året og har kørt skadefrit i 12 år.  

En restriktiv parkeringspolitik fremmer delebiler i Ørestaden

Få parkeringspladser og høje parkeringsafgifter har fået beboerne i Ørestaden til at skifte privatbilen ud med delebilen og øget anvendelsen af bæredygtig transport. Den nye bydel har med en af de dyreste parkeringslicenser i København et lavere bilejerskab end den gennemsnitlige københavnske bydel.

Københavnerne er i de sidste par år begyndt at køre mindre i bil, og bæredygtige transportmidler såsom cyklen benyttes mere end nogensinde før. På trods af denne udvikling er bilejerskabet i hovedstaden steget stødt siden 2012, og især beboere i de nye byområder i København har adgang til mere end én bil.

Den restriktive parkeringspolitik i Ørestad City er et bud på hvordan tendensen kan vendes. Bilejerskabet per indbygger er ikke steget i den nye bydel på trods af udviklingen i resten af København. Kravet til anlagte parkeringspladser i det nybyggede område er én parkeringsplads per 200m2 bygget areal. Parkeringskravet er sænket med 50 % blandt andet for at fremme brugen af metrolinjen som løber igennem kvarteret. Det er ikke muligt at parkere på gaden i området, og alt parkering skal være i p-huse, når området er færdigbygget. For at parkere i området koster det knap 1000 kr. om måneden for beboerne, og der er 1 kilometer til gratis parkering i nabokvarteret.

Delebiler er alternativet

I stedet for at eje bil er der mange beboere i Ørestaden som anvender delebiler. Fem forskellige typer af delebils udbydere findes i Ørestad City med 20-25 biler tilsammen. Både GreenMobility, LetsGo og Hertz delebil har deres egne reserverede parkeringspladser i området, og derfor er det både billigere og nemmere for beboerne at finde en parkeringsplads til delebilen end privatbilen.

Der er ingen der gider stå og have en bil, når man ikke kan parkere den, og så er det bare så dyrt at parkere […] Der er det lidt nemmere med de der delebiler, der er altid en plads til delebilen. Man skal ikke slås med nogen (om parkeringspladserne). I delebilen skal man ikke betale benzin, tænke over pris på bilforsikring og vi skal ikke gøre den rent. Man kan mærke det er nye biler, man føler sig tryg, når man sætter sig ind i dem, og de er nemme at køre. (Beboer i Ørestaden).

De forskellige typer af delebiler i Ørestaden egner sig til forskellige rejser, nogle bliver benyttet til korte ture, mens andre bookes i længere perioder for f.eks. at tage på tur i weekenden. Efterspørgslen på delebilerne er stor, og beboerne fortæller, hvordan man skal være ude i god tid i visse perioder for at være sikker på at få en delebil tæt på. Ifølge bybilsoperatøren Green Mobility er Ørestaden en af deres mest benyttede destinationer, og der går flere ture til og fra området end mange centrale placeringer i indre København. På trods af at Green Mobility’s udgifter på de dyre parkeringspladser i Ørestaden kan det stadig betale sig, fordi efterspørgslen er så stor.

Eksemplet fra Ørestad viser at den restriktive parkeringspolitik, adgang til kollektiv transport og tilstedeværelsen af delebiler holder bilejerskabet i bydelen lavt. Beboerne har 0,35 biler per husstand i Ørestad City, mens der i byen i gennemsnit er 0,48 biler per husstand

Vi har så meget tæt på, i gå afstand, så giver det ingen mening at have bil. Specielt ikke i Ørestaden fordi det jo er sindssygt dyrt at parkere […] nogle af vores naboer har valgt at sælge bilen, fordi de kan se at det ikke giver så stor mening. Det er fint nu man har det offentlige, tog, metro eller bus, og så i stedet for at købe bil så lejer de en bil, f.eks. en delebil i stedet. (Beboer i Ørestaden)

Parkeringspolitikken i Ørestad City mindsker beboernes kørsel i bil og skaber gunstige forhold for delebiler. Beboerne har ændret deres måde at handle ind på, pendle til arbejde på og hente deres børn på. På trods af forringede muligheder for at eje en bil fortæller beboerne, at de har fået flere muligheder ved at flytte til Ørestaden, på trods af parkeringspolitikkens begrænsninger.

Kilde: danskedelebiler.dk

Gode råd til en tryg kør-selv-ferie

Kør-selv-ferien er populær som aldrig før, men før du indstiller GPS’en feriemålet, er der nogle grundlæggende ting, du bør have styr på. Læs her om, hvordan du tjekker bilen og dine forsikringer så du kan køre trygt på sommerferie

I disse dage er der mange danskere, der pakker bilen med familie og bagage for at køre mod varmere himmelstrøg. Er du en af dem, er her nogle få og enkle tips til, hvordan du forbereder dig inden turen.

Tjek lufttrykket i dækkene
Den eneste kontakt mellem mennesker og vej svarer til fire håndflader. Når du skal ud på længere køreture i en feriepakket bil, er det vigtigt, at du kører med de rigtige dæk og et passende lufttryk.

– Når I både har mere bagage og flere personer i bilen end til hverdag, så skal lufttrykket i dækkene øges. Kører du med for lavt tryk, går det ud over styringen, eksempelvis hvis du skal undvige. Dækkene bliver også hurtigere slidt, og du bruger mere brændstof. Så der er al mulig grund til at tjekke, at dæktrykket matcher den feriepakkede bil. Det rigtige tryk er angivet i bilens instruktionsbog og typisk også på dørstolpen eller ved tankdækslet, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S, som generelt opfordrer til, at man kører forbi sit autoværksted eller dækcenter, hvis man er usikker på, om bilen er klar til ferien.

Pak bilen rigtigt
Megen bagage i bilen har ikke blot indflydelse på bilens dæktryk. For at få en sikker køretur bør du også sørge for, at bagagen er pakket korrekt og forsvarligt. I en kort videofilm, som Continental Dæk Danmark A/S har produceret, viser motorsportsekspert John Nielsen og foredragsholder Mette Bloch forskellen på at køre med forkert og korrekt lufttryk, og hvordan bagagen sikres bedst muligt.
– Få de tunge ting så langt ned og så langt frem i bagagerummet som muligt. Bagefter kan du fylde op med de mindre og lettere ting. Og sørg for at få pakket det hele ned under hattehylden, så det ligger forsvarligt og der ikke kan ryge løse genstande ind i kabinen, lyder rådet fra Mette Bloch i videoen, der kan ses på Youtube.

Dækker forsikringen?
Udover at tjekke bilen er det vigtigt at have styr på sine forsikringer. Ifølge advokat Poul Jost Jensen fra ADVODAN Glostrup er danske bilister ofte ikke klar over, hvordan deres forsikringer dækker, hvis de tager på kør-selv-ferie.
– Mange køber dyre rejseforsikringer, når de tager på ferie – blot for at være på den sikre side. Men det er faktisk ikke nødvendigt, når du tager på kør-selv-ferie. Din sædvanlige bilforsikring dækker nemlig også, når du kører bil i Europa, fortæller advokat Poul Jost Jensen.

Har du tegnet ansvarsforsikring på din bil, gælder den således i alle EU-lande samt i Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien og den danske nummerplade er tilstrækkelig dokumentation. I visse lande skal man medbringe et såkaldt “grønt kort” som dokumentation, eksempelvis hvis man kører gennem lande som Bosnien-Herzegovina og Albanien.

Ret til vejhjælp
Har du tegnet en kaskoforsikring på dit køretøj, gælder denne også ved kørsel i Europa, fortæller han.
– Din kaskoforsikring gælder også i Europa og giver dig bl.a. ret til vejhjælp gennem SOS International. Det giver stor tryghed, da man sjældent har nummeret på en mekaniker eller lignende ved hånden, hvis man skulle havarere i udlandet, siger Poul Jost Jensen.

Advokaten gør dog opmærksom på, at man skal medbringe dokumentation på sin kaskoforsikring i form af et såkaldt “rødt kort”, der enten kan fås fysisk hos forsikringsselskabet eller downloades som en app. Endelig anbefaler Poul Jost Jensen, at du udskriver en såkaldt international skadesanmeldelsesblanket og gemmer denne i handskerummet. Så er du sikker på, at du får skrevet alle de nødvendige informationer ned, hvis uheldet skulle være ude.

Tjekliste før kør-selv-ferien:

1. Tjek din bils anbefalede lufttryk, og tilpas det til den ekstra vægt. Reservehjulet skal også have det rette lufttryk. Er bilen udstyret med lappekit, så tjek hellere, at det er klar til brug.

2. Sørg for, at der er tilstrækkelig med olie på bilen – og tag gerne en ekstra dunk med

3. Tjek bremser, oliefilter, kølervæske, sprinklervæske og aircondition.

4. Pak bilen rigtigt. Placer jeres tungeste bagage i bunden og så langt fremme som muligt. Stil bagagen ind under hattehylden og fastgør den, så løse genstande ikke ryger ind i kabinen ved hårde opbremsninger.

5. Alle lygter skal virke, så du kan se og selv blive set.

6. Det er en god idé at pudse ruderne udvendigt og indvendigt samt at tjekke gummiet på vinduesviskerne, så udsynet er i orden.

7. Advarselstrekant og sikkerhedsveste (til alle) er et krav i nogle lande – og altid godt at have med.

8. Tjek, at alle dokumenter og mærkater er i orden – forsikring, miljøzoner med videre.

9. Har du kasko på din bil, bør du få skrevet nummeret til SOS International ned, da det er her du skal henvende dig ved behov for vejhjælp.

10. Udskriv en international skadeanmeldelsesblanket og hav den i handskerummet, så alle informationer bliver registreret korrekt ved et evt. uheld.

En dyr bilforsikring er ikke altid bedst

Umiddelbart skulle man tro, at en forsikring også dækker mere, når den koster mere. Men sådan er det ikke altid. I den årlige undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Penge er de forskellige forsikringsselskaber blevet testet på diverse faktorer. Her er resultatet ganske interessant – for faktisk er det ofte helt fint med en billig bilforsikring.

Store prisforskelle

Som bilejer er det nødvendigt med en forsikring. Det må accepteres, men til gengæld har vi mulighed for at gå på jagt efter den bedste forsikring. Og præcis som med enhver handel er det relevant at se på prisen.

Her varierer det fra selskab til selskab, og ifølge de seneste undersøgelser starter priserne ved 4.200 kr. og topper omkring 7.800. Dette er den gennemsnitlige forsikringspris hos billigste og dyreste selskab for en almindelig dansk bilist. Det skal desuden siges, at priserne ofte kan ændre sig, så det er svært at anslå en helt præcis, aktuel pris.

Det er en stor forskel, så det er yderst relevant at se nærmere på, om vi nu også får et ordentligt udbytte for de penge, som bilforsikringen koster.

Små reelle forskelle

I virkeligheden bør prisforskellen ikke være så stor mellem forsikringsselskaberne, som den egentlig er.

Forsikringerne er nemlig ret ens i sig selv. Det er naturligvis aldrig helt det samme, når man forhører sig hos forskellige selskaber, men det er kun i detaljerne, at vi finder de reelle forskelle. På de store områder, som er de vigtigste, dækker forsikringsselskaberne nogenlunde ens. Dermed er det marginalerne, der er relevante.

Her er de bedste bilforsikringsselskaber 

Tænks test har resulteret i en klar og præcis liste, der viser de bedste og værste forsikringsselskaber i 2017 – fra forbrugerens synspunkt.

Lærerstandens Brandforsikring topper listen. Det gælder i dette tilfælde for bilforsikringer, men de er faktisk også bedst, når det kommer til husforsikringer. De vurderes højt på langt de fleste punkter og har desuden den bedste pris blandt alle selskaberne.

Du kan dog kun udnytte fordelene hos Lærerstandens Brandforsikring, hvis du arbejder inden for undervisning eller pædagogik. Som alternativ kan du få en bilforsikring hos Alka, Next eller Alm. Brand. Det er nemlig de tre forsikringsselskaber, der er tættest på at kunne udbyde den bedste pakke, og ud fra Tænks undersøgelser virker de alle som fornuftige valg. Hvis prisen ikke tages i betragtning, er det faktisk Alkas bilforsikring, der dækker bedst.

I bunden finder vi Codan, der med 52 procentpoint er et godt stykke efter. Til sammenligning vurderes Lærerstandens Brandforsikring med en bedømmelse på 66, hvilket er stærkest. Codans lave placering skyldes primært deres høje priser. Det samme kan siges om GF Forsikring, der sluttede næstnederst på Tænks liste – ikke på grund af en dårlig dækning, men nærmere på grund af den høje pris.

Gennemskuelighed – en by i Rusland på forsikringsområdet?

Har du nogen sinde stået for at skulle gennemgå dine forsikringer, og samtidig gøre dig bekendt med udbuddet, så du kan sammenligne? Det er ikke nemt, vel?

Langt de fleste forsikringsselskaber har samlerabat på forsikringer, totalkunde-rabatter, eller hvad de nu ellers kalder det, når man samler alle sine skadesforsikringer ét sted. Det gør, tilsyneladende, tingene lettere for forsikringskunderne, men er oftest en rigtig skidt ide for samme, da de sjældent giver den, for kunden, bedste forsikringsløsning og –dækning. Det er nemt at overskue ét selskab, ja,vel, men er det nu klogt at lade sig lokke af samlerabatter? Oftest ikke. Ét af de selskaber der for år tilbage smed begrebet ”samlerabatter” på porten var Alka. Et andet Lærerstandens Brandforsikring. Det har vist sig at være en rigtig god ide for både selskaber og kunder.

Alka droppede samlerabatter i 2012, og ville hellere give en rigtig god pris, uanset hvor mange forsikringer man samler i selskabet. Det har båret frugt i den forstand at både Alka, og altså også Lærerstandens Brandforsikring, er at finde i toppen af Forbrugerrådets Tænk Penge. Der er færre klager, større tilfredshed med selskaberne, bedre ”value for money”, og altså en bedre pris. Man kan sige, at noget af det som her mangler, er at selskaberne konkurrerer på de samme dækningsbetingelser, og det er vel den eneste anke man kan have på nuværende tidspunkt. Reelt, så burde forsikringstageren for hver type skadesforsikring lave en samlet vurdering på netop denne. Men, det er ikke altid forbrugeren magter dette…

Alka ønskede altså at forenkle tingene og gøre dem let overskuelige for forbrugeren. Samlerabat er blot et tegn på at prisen er for høj i forvejen….Jo højere grundprisen er, jo nemmere er det at give en høj samlerabat, ikke sandt? Og de forskellige selskabers placering i Forbrugerrådets test – der er ni selskaber med – viser klart, at selskaber med samlerabat klart ligger nederst.

Da selsskaberne Alka og Lærerstandens Brandforsikring gik over til ikke at have samlerabatter, oplevede selskaberne at de mistede kunder, en hel del faktisk, til de andre selskaber der fulgte vanlig samlerabat praksis. Det gav en tid med udfordringer med at forklare det nye koncept, men virkningen har altså været gunstig. Man er blevet konkurrencedygtig, og har vundet flere kunder end man har tabt. Dejligt at se, at selskaberne prioriterer at ligge højt i tilfredshedstests. Det giver en fornemmelse er på kunderne og deres behov, og ikke omvendt.

Lærerstandens Brandforsikring følger trop, og forklarer at man har haft fokus på gennemsigtighed, da man i ”tidernes morgen” afskaffede samlerabatter.

Ikke overraskende er udtalelserne fra de øvrige selskaber anderledes i deres udformning, idet de varmt taler for at bevare samlerabatterne. Pudsigt, fordi netop kundetilfredshed er så vigtig for deres kunder. Man forklarer det med at deres kunder synes det er vigtigt med et højt kundeserviceniveau, og en god dækning. Men ingen af dem fokuserer på, hvorfor kunderne forlader dem, og på at de ligger lavt i Forbrugerrådets test.

Husk at skifte til vinterdæk

vinterdækVinteren er på vej og dagene bliver kortere, mere regnfulde og stormfulde. Det er nu, at man som bilist skal tænke tænke på vinterdækkene. Vinterdækkene er ikke lovpligtige i Danmark, men de er den største hjælp til bilisten, når det er glat. Det er dog lovpligtigt, at skifte til vinterdæk på alle hjulene, hvis man vælger at sætte vinterdæk på bilen. Du må derfor ikke kun skifte til vinterdæk foran.

Når der er meget nedbør, så er der større sandsynlighed for at undgå aquaplaning også større med vinterdæk. Det er fordi vinterdæk har et dybere og bredere dækmønster, hvilket giver et bedre greb om vejen i vådt føre.

Vinterdæk er også lavet af en blødere gummitype, der giver en kortere bremselængde, når der er manglende friktion (altså gnidningsmodstand) på kørebanen. Dette sker når vejtemperaturerne ligger på og under frysepunktet og vejene bliver glatte.

Hold styr på trykket

Når du har monteret vinterdækkene, så skal du altid kontrollere om dæktrykket er som det skal være. Bildæk – både sommer- og vinterdæk – mister luft hele tiden. Det sker når de ligger til opbevaring, og når de bliver brugt. Du kan læse i  f.eks manualen til din bil eller på indersiden af dækkene for at finde ud af hvad dæktrykket skal være.

Trykmålere til bildæk findes på de fleste tankstationer, bilværksteder og autoforhandlere. Den mest præcise måling af dæktrykket får du, når bildækkene er kolde. Du bør derfor køre direkte hen til det sted, hvor du ønsker at måle dæktrykket, og ikke gøre det på vej hjem fra en lang køretur.

Sådan påvirker vinterdæk din bilforsikring

vinter og bilforsikringBliver du involveret i en bilulykke – enten alene eller sammen med andre bilister – så vil nogle forsikringsselskaber, se på om du kørte med vinterdæk , når de skal bestemme hvor meget af skaderne der skal dækkes af forsikringen. Derfor skal du skifte til vinterdæk, så snart den første sne er faldet eller når der meldes om glatte veje.

Det kan være en rigtig god ide, at vælge en bilforsikring, som også inkluderer vejhjælp. De fleste forsikringsselskaber tilbyder den lovpligtige ansvarsforsikring, og deri er  vejhjælp ofte inkluderet. Du kan dog som regel vælge udvidet vejhjælp og dermed få mere dækning, når du f.eks. kører bil i udlandet.

Hvornår skal man skifte til vinterdæk? Nogen siger at temperaturen skal være under 7 grader. I udlandet bør du være opmærksom, at reglerne kan være anderledes. Det er f.eks. lovpligtigt at have vinterdæk på bilen i Tyskland, lige så snart vejene er dækket af hvidt nedbør. Dette gælder derfor både sne, is og slud. Husk også, at den mindst tilladte mønsterdybde på dækkene er 1,6 mm. Det anbefales dog, at du udskifter dækkene, når dybden er omkring 3-4 mm.

Opbevar dine bildæk korrekt

Skift til vinterdækMed den rette opbevaring af dine dæk (både vinter- og sommerdæk) får du dem til at holde længst. Opbevar altid dine bildæk i tørvejr. Hvis du ikke har mulighed for at have dem stående i carporten, skuret eller garagen, så sørg for at have dem en presenning eller lignende.

Dette forlænger nemlig levetiden på dækkene, så de med sikkerhed er klar til brug. Du sparer samtidig en masse penge, ved ikke at skulle købe nye dæk..

Find den billigste bilforsikring som studerende

bilforsikring for studerendeSom studerende er pengene ofte små, men ejer du en bil, så skal du forsikre den uansethvad. I Danmark er det nemlig lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til sin bil. Ansvarsforsikringen dækker de skader, som du måtte påføre andre bilister og deres biler, f.eks. i en bilulykke. Mikonomi.dk giver dig derfor et par gode råd til hvordan du som studerende kan spare mange penge og stadig forsikre din bil godt og billigt.

1. Størrelsen på din selvrisiko

Selvrisikoen er den faktor, der har størst indflydelse på prisen af din bilforsikring. Størrelsen på bilforsikringen har nemlig som ofte betydning for din forsikringspræmie, hvilket er den pris, som du betaler for at have bilforsikringen. Skulle du få brug for din bilforsikring, så er selvrisikoen den pris, som du selv må punge ud med, for at forsikringsselskabet betaler resten af skaderne.

2. Få din egen bilforsikring

Det kan være yderst fristende, at få sine forældre til at stå for ens bilforsikring. Voksne bilister har nemlig som regel kørt bil i mange år, og kan derfor have optjent sig retten til at kalde sig elitebilist. Ancienniteten giver dem store økonomiske fordele og rabatter, men det er både ulovligt og strafbart at udnytte dette, da det betegnes som forsikringssvindel.

Din første bilforsikring vil altid være den dyreste. Dette er uanset i hvilken alder du får den, så du kan rettere sagt lige så godt komme i gang med at optjene din egen anciennitet. På den måde vil du selv kunne blive elitebilist om nogle år, når du vel at mærke også har kørt skadefrit i en årrække.

3. Biltype

Jo mindre og ældre bil, du vil forsikre, jo billigere er det som regel. Skellet mellem en stor og en lille bil går som regel ved 75 HK (hestekræfter). Vælger du så ovenikøbet, at din bil skal være en ældre og brugt model, så kan du spare kaskoforsikringen væk. Det kan nemlig som regel ikke betale sig at have sådan en forsikring, hvis bilens værdi er så lav, at det ikke kan betale sig at reparere på den. Kaskoforsikringen dækker nemlig eventuelle skader på din egen bil, hvis du f.eks. laver en dårlig parkering eller er involveret i et biluheld.

4. Mængderabat

Hvis du ikke har sparet alle forsikringerne væk i forsøget på at få flere penge mellem hænderne, så bør du samle dine forsikringer. Dette kan f.eks. være en indboforsikring, elektronikforsikring og ansvarsforsikring. Er du derudover også medlem af en a-kasse eller en fagforening, så kan der være endnu flere penge at spare ved at undersøge om dit forsikringsselskab også udbyder dette. Din mængderabat kan dermed vokse sig endnu større, og du har også mere, at forhandle med over for dit forsikringsselskab.

5. Sammenlign og forhandl

Når du har besluttet dig for hvor meget du ønsker at forsikre din bil, hvilken type bil du vil forsikre, og ikke mindst om du vil samle dine forsikringer eller ej, så bør du sammenligne priser fra de forskellige forsikringsselskaber. Vi anbefaler, at du aldrig siger ja til det første tilbud du modtager, men derimod undersøger markedet.

Du bør derfor også være opmærksom på de forskellige vilkår og betingelser, som der kan være hos visse forsikringsselskaber. Den hurtigste og nemmeste måde at finde en god og billig bilforsikring kan f.eks. være at benytte dig af online sammenligningsportaler, såsom Mikonomi.dk. På sådanne sider får du som regel 3 tilbud, som giver dig et overblik over lige netop dine forsikringsmuligheder.

Billigste bilforsikring

One person died in this three-car crash. (KATU News photo)Der er mange penge at spare hvis man undersøger priserne på bilforsikringer og vælger den billigste bilforsikring. Der kan være store forskelle på prisen på en bilforsikring fra selskab til selskab.

I følge en undersøgelse fra 2013 betaler 9 ud af 10 for meget for deres forsikring. Og rigtig mange forbrugere kan spare 40% på deres bilforsikring.

Der er flere steder hvor du kan sammenligne priser på bilforsikringer. Prøv blandt andet disse sider:

Comparo

Findforsikring

Samlino

priser på bilforsikringer

Når du er på markedet efter en bilforsikring er det uhyre vigtigt du får gjort dit benarbejde først, da en bilforsikring i dag ikke blot er en bilforsikring. Helt basalt set dækker en bilforsikring over mange facetter, og det er meget individuelt, for hvert forsikringsfirma, hvad man helt præcist får med i sin forsikring. Husk på, at mange af de dele man kan få med i sin bilforsikring faktisk ikke er lovpligtige, men det kan være en smule svært at finde hoved og hale i, hvad det er, man skal købe helt præcist. Er man erfaren bilist, er man dog sikkert klar over det, men for nye, unge bilister er der blot ét at sige – ansvarsforsikringen er den eneste forsikring, der er lovpligtig at tegne. Til gengæld holdes prisen og dækningen også fastlåst, fordi den er statsgaranteret.

 

Ekstra valgmuligheder

Når man tegner sin bilforsikring hos et firma, skal man først undersøge pris og dækning – nogle forsikringer er dyrere end andre, men de vil typisk også dække bedre – i det tilfælde er de ikke dyrere som sådan, da man får en meget bedre dækning for måske kun 20 kroner mere om måneden. Det er noget, man skal huske på. Derudover skal man tænke over, hvilke ekstra valgmuligheder, som egentlig er gode at tegne. Der er penge at spare, hvis man ikke får en glasdækning på sin bilforsikring også – det er jo ikke hver dag, man får stenslag, og de opstår typisk kun på motorvejsstrækninger, hvor man ikke formår at holde optimaldistancen til bilen foran. Ergo her er noget man kan gøre selv som forbruger, for at spare penge. Hold en længere distance, og oddsene for du får et stenslag minimeres, når de minimeres gøres det mindre rentabelt at holde en glasforsikring på bilen. Ydermere kan man jo overveje, om den er værd at tegne, hvis man primært kører i byen, og foretrækker fly / tog, hvis man skal længere væk – i det tilfælde, vil det heller ikke være super rentabelt, at anskaffe sig en glasforsikring.

  • 1
  • 2