Gennemse Kategori

bilforsikring

Simpelt trick kan spare dig tusindvis af kroner på bilforsikringen

Bilforsikringen er ofte en af de største hovedpiner for bilejere, men ved at holde et skarpt øje på størrelsen af din selvrisiko, kan der være mange penge at spare

Det er de færreste bilejere, der ikke er klar over, at selvrisikoen på bilforsikringen er afgørende i forhold til, hvor meget der skal betales i præmie, men der er stor forskel på, hvor længe du kan køre uden skade for at tjene hele selvrisikoen hjem.
Det viser en analyse af tre selskabers forsikringstilbud til to forskellige bilmodeller, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har foretaget.
I analysen er der taget udgangspunkt i prisforskellene ved at køre med selvrisiko-størrelser fra 0 kroner og op til omkring 6000 kroner, og her er der store forskelle på, hvor længe du kan køre uden skader, før en høj selvrisiko er ‘tjent’ hjem.
I analysens dyreste tilfælde, en bilforsikring hos Topdanmark, vil en høj selvrisiko på omkring 6000 kroner allerede være tjent ind efter lidt under 11 måneders kørsel uden skader.
I det tilfælde koster en bilforsikring hos Topdanmark med en selvrisiko på 0 kroner årligt 14.513 kroner. Hvis selvrisikoen derimod er sat til 6.316 kroner, slipper man med en årlig præmie på 7.481 kroner.
Det giver en årlig besparelse på 7.032 kroner, og dermed vil det kun tage lidt under 11 måneder med fejlfri kørsel, før man rammer beløbet på sin selvrisiko på 6.316 kroner.
For de to andre selskaber, NEM Forsikring og Alka Forsikring, ligger det tal på henholdsvis 22 og 29 måneder.
Analysen tager udgangspunkt i en forsikring af en Audi A4, og ved en bilforsikring af en mindre model, en Ford Fiesta, tegner der sig det samme billede. Dog vil der skulle køres uden skader i flere måneder, før det kan betale sig at vælge en høj selvrisiko.
Her er Topdanmark også dyrest med 19 måneders skadefri kørsel, mens tallene for NEM Forsikring og Alka ligger på henholdsvis 38 og 46 måneder.
De store forskelle i at vælge størrelsen på selvrisikoen kommer ikke bag på Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk.
– Det er altid en værd at overveje nøje, hvor meget luft man har i budgettet til at uforudsete skader, men de store forskelle i ’tilbagebetalingstid’ er selvfølgelig endnu en understregning af, at man bør sætte tid af til at finde den bedste bilforsikring, så ikke man bruger unødigt mange penge på det hver måned, siger  Kristian Pitzner-Jørgensen.
Note: I analysen er der taget udgangspunkt i en mand på 35 år med bopæl på Frederiksberg, der kører cirka 20.000 km om året og har kørt skadefrit i 12 år.  

En restriktiv parkeringspolitik fremmer delebiler i Ørestaden

Få parkeringspladser og høje parkeringsafgifter har fået beboerne i Ørestaden til at skifte privatbilen ud med delebilen og øget anvendelsen af bæredygtig transport. Den nye bydel har med en af de dyreste parkeringslicenser i København et lavere bilejerskab end den gennemsnitlige københavnske bydel.

Københavnerne er i de sidste par år begyndt at køre mindre i bil, og bæredygtige transportmidler såsom cyklen benyttes mere end nogensinde før. På trods af denne udvikling er bilejerskabet i hovedstaden steget stødt siden 2012, og især beboere i de nye byområder i København har adgang til mere end én bil.

Den restriktive parkeringspolitik i Ørestad City er et bud på hvordan tendensen kan vendes. Bilejerskabet per indbygger er ikke steget i den nye bydel på trods af udviklingen i resten af København. Kravet til anlagte parkeringspladser i det nybyggede område er én parkeringsplads per 200m2 bygget areal. Parkeringskravet er sænket med 50 % blandt andet for at fremme brugen af metrolinjen som løber igennem kvarteret. Det er ikke muligt at parkere på gaden i området, og alt parkering skal være i p-huse, når området er færdigbygget. For at parkere i området koster det knap 1000 kr. om måneden for beboerne, og der er 1 kilometer til gratis parkering i nabokvarteret.

Delebiler er alternativet

I stedet for at eje bil er der mange beboere i Ørestaden som anvender delebiler. Fem forskellige typer af delebils udbydere findes i Ørestad City med 20-25 biler tilsammen. Både GreenMobility, LetsGo og Hertz delebil har deres egne reserverede parkeringspladser i området, og derfor er det både billigere og nemmere for beboerne at finde en parkeringsplads til delebilen end privatbilen.

Der er ingen der gider stå og have en bil, når man ikke kan parkere den, og så er det bare så dyrt at parkere […] Der er det lidt nemmere med de der delebiler, der er altid en plads til delebilen. Man skal ikke slås med nogen (om parkeringspladserne). I delebilen skal man ikke betale benzin, tænke over pris på bilforsikring og vi skal ikke gøre den rent. Man kan mærke det er nye biler, man føler sig tryg, når man sætter sig ind i dem, og de er nemme at køre. (Beboer i Ørestaden).

De forskellige typer af delebiler i Ørestaden egner sig til forskellige rejser, nogle bliver benyttet til korte ture, mens andre bookes i længere perioder for f.eks. at tage på tur i weekenden. Efterspørgslen på delebilerne er stor, og beboerne fortæller, hvordan man skal være ude i god tid i visse perioder for at være sikker på at få en delebil tæt på. Ifølge bybilsoperatøren Green Mobility er Ørestaden en af deres mest benyttede destinationer, og der går flere ture til og fra området end mange centrale placeringer i indre København. På trods af at Green Mobility’s udgifter på de dyre parkeringspladser i Ørestaden kan det stadig betale sig, fordi efterspørgslen er så stor.

Eksemplet fra Ørestad viser at den restriktive parkeringspolitik, adgang til kollektiv transport og tilstedeværelsen af delebiler holder bilejerskabet i bydelen lavt. Beboerne har 0,35 biler per husstand i Ørestad City, mens der i byen i gennemsnit er 0,48 biler per husstand

Vi har så meget tæt på, i gå afstand, så giver det ingen mening at have bil. Specielt ikke i Ørestaden fordi det jo er sindssygt dyrt at parkere […] nogle af vores naboer har valgt at sælge bilen, fordi de kan se at det ikke giver så stor mening. Det er fint nu man har det offentlige, tog, metro eller bus, og så i stedet for at købe bil så lejer de en bil, f.eks. en delebil i stedet. (Beboer i Ørestaden)

Parkeringspolitikken i Ørestad City mindsker beboernes kørsel i bil og skaber gunstige forhold for delebiler. Beboerne har ændret deres måde at handle ind på, pendle til arbejde på og hente deres børn på. På trods af forringede muligheder for at eje en bil fortæller beboerne, at de har fået flere muligheder ved at flytte til Ørestaden, på trods af parkeringspolitikkens begrænsninger.

Kilde: danskedelebiler.dk

En dyr bilforsikring er ikke altid bedst

Umiddelbart skulle man tro, at en forsikring også dækker mere, når den koster mere. Men sådan er det ikke altid. I den årlige undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Penge er de forskellige forsikringsselskaber blevet testet på diverse faktorer. Her er resultatet ganske interessant – for faktisk er det ofte helt fint med en billig bilforsikring.

Store prisforskelle

Som bilejer er det nødvendigt med en forsikring. Det må accepteres, men til gengæld har vi mulighed for at gå på jagt efter den bedste forsikring. Og præcis som med enhver handel er det relevant at se på prisen.

Her varierer det fra selskab til selskab, og ifølge de seneste undersøgelser starter priserne ved 4.200 kr. og topper omkring 7.800. Dette er den gennemsnitlige forsikringspris hos billigste og dyreste selskab for en almindelig dansk bilist. Det skal desuden siges, at priserne ofte kan ændre sig, så det er svært at anslå en helt præcis, aktuel pris.

Det er en stor forskel, så det er yderst relevant at se nærmere på, om vi nu også får et ordentligt udbytte for de penge, som bilforsikringen koster.

Små reelle forskelle

I virkeligheden bør prisforskellen ikke være så stor mellem forsikringsselskaberne, som den egentlig er.

Forsikringerne er nemlig ret ens i sig selv. Det er naturligvis aldrig helt det samme, når man forhører sig hos forskellige selskaber, men det er kun i detaljerne, at vi finder de reelle forskelle. På de store områder, som er de vigtigste, dækker forsikringsselskaberne nogenlunde ens. Dermed er det marginalerne, der er relevante.

Her er de bedste bilforsikringsselskaber 

Tænks test har resulteret i en klar og præcis liste, der viser de bedste og værste forsikringsselskaber i 2017 – fra forbrugerens synspunkt.

Lærerstandens Brandforsikring topper listen. Det gælder i dette tilfælde for bilforsikringer, men de er faktisk også bedst, når det kommer til husforsikringer. De vurderes højt på langt de fleste punkter og har desuden den bedste pris blandt alle selskaberne.

Du kan dog kun udnytte fordelene hos Lærerstandens Brandforsikring, hvis du arbejder inden for undervisning eller pædagogik. Som alternativ kan du få en bilforsikring hos Alka, Next eller Alm. Brand. Det er nemlig de tre forsikringsselskaber, der er tættest på at kunne udbyde den bedste pakke, og ud fra Tænks undersøgelser virker de alle som fornuftige valg. Hvis prisen ikke tages i betragtning, er det faktisk Alkas bilforsikring, der dækker bedst.

I bunden finder vi Codan, der med 52 procentpoint er et godt stykke efter. Til sammenligning vurderes Lærerstandens Brandforsikring med en bedømmelse på 66, hvilket er stærkest. Codans lave placering skyldes primært deres høje priser. Det samme kan siges om GF Forsikring, der sluttede næstnederst på Tænks liste – ikke på grund af en dårlig dækning, men nærmere på grund af den høje pris.

Gennemskuelighed – en by i Rusland på forsikringsområdet?

Har du nogen sinde stået for at skulle gennemgå dine forsikringer, og samtidig gøre dig bekendt med udbuddet, så du kan sammenligne? Det er ikke nemt, vel?

Langt de fleste forsikringsselskaber har samlerabat på forsikringer, totalkunde-rabatter, eller hvad de nu ellers kalder det, når man samler alle sine skadesforsikringer ét sted. Det gør, tilsyneladende, tingene lettere for forsikringskunderne, men er oftest en rigtig skidt ide for samme, da de sjældent giver den, for kunden, bedste forsikringsløsning og –dækning. Det er nemt at overskue ét selskab, ja,vel, men er det nu klogt at lade sig lokke af samlerabatter? Oftest ikke. Ét af de selskaber der for år tilbage smed begrebet ”samlerabatter” på porten var Alka. Et andet Lærerstandens Brandforsikring. Det har vist sig at være en rigtig god ide for både selskaber og kunder.

Alka droppede samlerabatter i 2012, og ville hellere give en rigtig god pris, uanset hvor mange forsikringer man samler i selskabet. Det har båret frugt i den forstand at både Alka, og altså også Lærerstandens Brandforsikring, er at finde i toppen af Forbrugerrådets Tænk Penge. Der er færre klager, større tilfredshed med selskaberne, bedre ”value for money”, og altså en bedre pris. Man kan sige, at noget af det som her mangler, er at selskaberne konkurrerer på de samme dækningsbetingelser, og det er vel den eneste anke man kan have på nuværende tidspunkt. Reelt, så burde forsikringstageren for hver type skadesforsikring lave en samlet vurdering på netop denne. Men, det er ikke altid forbrugeren magter dette…

Alka ønskede altså at forenkle tingene og gøre dem let overskuelige for forbrugeren. Samlerabat er blot et tegn på at prisen er for høj i forvejen….Jo højere grundprisen er, jo nemmere er det at give en høj samlerabat, ikke sandt? Og de forskellige selskabers placering i Forbrugerrådets test – der er ni selskaber med – viser klart, at selskaber med samlerabat klart ligger nederst.

Da selsskaberne Alka og Lærerstandens Brandforsikring gik over til ikke at have samlerabatter, oplevede selskaberne at de mistede kunder, en hel del faktisk, til de andre selskaber der fulgte vanlig samlerabat praksis. Det gav en tid med udfordringer med at forklare det nye koncept, men virkningen har altså været gunstig. Man er blevet konkurrencedygtig, og har vundet flere kunder end man har tabt. Dejligt at se, at selskaberne prioriterer at ligge højt i tilfredshedstests. Det giver en fornemmelse er på kunderne og deres behov, og ikke omvendt.

Lærerstandens Brandforsikring følger trop, og forklarer at man har haft fokus på gennemsigtighed, da man i ”tidernes morgen” afskaffede samlerabatter.

Ikke overraskende er udtalelserne fra de øvrige selskaber anderledes i deres udformning, idet de varmt taler for at bevare samlerabatterne. Pudsigt, fordi netop kundetilfredshed er så vigtig for deres kunder. Man forklarer det med at deres kunder synes det er vigtigt med et højt kundeserviceniveau, og en god dækning. Men ingen af dem fokuserer på, hvorfor kunderne forlader dem, og på at de ligger lavt i Forbrugerrådets test.

Find den billigste bilforsikring som studerende

bilforsikring for studerendeSom studerende er pengene ofte små, men ejer du en bil, så skal du forsikre den uansethvad. I Danmark er det nemlig lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til sin bil. Ansvarsforsikringen dækker de skader, som du måtte påføre andre bilister og deres biler, f.eks. i en bilulykke. Mikonomi.dk giver dig derfor et par gode råd til hvordan du som studerende kan spare mange penge og stadig forsikre din bil godt og billigt.

1. Størrelsen på din selvrisiko

Selvrisikoen er den faktor, der har størst indflydelse på prisen af din bilforsikring. Størrelsen på bilforsikringen har nemlig som ofte betydning for din forsikringspræmie, hvilket er den pris, som du betaler for at have bilforsikringen. Skulle du få brug for din bilforsikring, så er selvrisikoen den pris, som du selv må punge ud med, for at forsikringsselskabet betaler resten af skaderne.

2. Få din egen bilforsikring

Det kan være yderst fristende, at få sine forældre til at stå for ens bilforsikring. Voksne bilister har nemlig som regel kørt bil i mange år, og kan derfor have optjent sig retten til at kalde sig elitebilist. Ancienniteten giver dem store økonomiske fordele og rabatter, men det er både ulovligt og strafbart at udnytte dette, da det betegnes som forsikringssvindel.

Din første bilforsikring vil altid være den dyreste. Dette er uanset i hvilken alder du får den, så du kan rettere sagt lige så godt komme i gang med at optjene din egen anciennitet. På den måde vil du selv kunne blive elitebilist om nogle år, når du vel at mærke også har kørt skadefrit i en årrække.

3. Biltype

Jo mindre og ældre bil, du vil forsikre, jo billigere er det som regel. Skellet mellem en stor og en lille bil går som regel ved 75 HK (hestekræfter). Vælger du så ovenikøbet, at din bil skal være en ældre og brugt model, så kan du spare kaskoforsikringen væk. Det kan nemlig som regel ikke betale sig at have sådan en forsikring, hvis bilens værdi er så lav, at det ikke kan betale sig at reparere på den. Kaskoforsikringen dækker nemlig eventuelle skader på din egen bil, hvis du f.eks. laver en dårlig parkering eller er involveret i et biluheld.

4. Mængderabat

Hvis du ikke har sparet alle forsikringerne væk i forsøget på at få flere penge mellem hænderne, så bør du samle dine forsikringer. Dette kan f.eks. være en indboforsikring, elektronikforsikring og ansvarsforsikring. Er du derudover også medlem af en a-kasse eller en fagforening, så kan der være endnu flere penge at spare ved at undersøge om dit forsikringsselskab også udbyder dette. Din mængderabat kan dermed vokse sig endnu større, og du har også mere, at forhandle med over for dit forsikringsselskab.

5. Sammenlign og forhandl

Når du har besluttet dig for hvor meget du ønsker at forsikre din bil, hvilken type bil du vil forsikre, og ikke mindst om du vil samle dine forsikringer eller ej, så bør du sammenligne priser fra de forskellige forsikringsselskaber. Vi anbefaler, at du aldrig siger ja til det første tilbud du modtager, men derimod undersøger markedet.

Du bør derfor også være opmærksom på de forskellige vilkår og betingelser, som der kan være hos visse forsikringsselskaber. Den hurtigste og nemmeste måde at finde en god og billig bilforsikring kan f.eks. være at benytte dig af online sammenligningsportaler, såsom Mikonomi.dk. På sådanne sider får du som regel 3 tilbud, som giver dig et overblik over lige netop dine forsikringsmuligheder.

Elitebilist

Hvordan bliver man elitebilist? Som ny bilist er forsikringernes pris i den grad skruet i vejret, men mange vil glæde sig ved, at det slutter igen allerede som 21-årig. Dette er dog afhængig af det pågældende forsikringsfirma. For nye bilister, sættes man nemlig i bås med den demografi som er de slemmeste til at lave skidt i trafikken, det er nemlig de 18-20-årige, og jo ældre man bliver – jo mere erfaren bliver man også, og forsikringens pris har da kun én vej derfra – nemlig ned. Så jo længere du kører uden at lave skidt, jo billigere bliver din forsikring – det følges ad, simpelthen.

 

Elitebilister har det bedst

En elitebilists forsikringspris er nemlig de laveste af alle demografityper, men der er også nogle ret strenge krav man skal overveje. De varierer alt efter, hvilket forsikringsfirma du har, men for at få en idé om, hvad det kræves, vises her et eksempel fra bilforsikring.dk

Du skal være minimum 28 år, du skal have kørt bil i 5 år eller mere uden skade eller du skal have kørt uden skader i 3 år, men været på det billigste forsikringstrin i ét år. Den dag du opfylder disse krav, bliver du automatisk løftet til elitebilist-niveau. Ergo, det er ikke noget, du selv skal stå for.

 

Men hvad nu hvis jeg skifter forsikringsfirma?

Ja, så er forsikringsfirmaet faktisk i sin gode ret til at nægte dig at være elitebilist, men da er du jo også i din gode ret til at nægte forsikringsfirmaets dækning. Ergo, du skal ikke være bange for at handle med det firma du tegner forsikring i. Mange opretter sig bare, men glemmer at sætte krav, husk på det er en service, du køber af dem, og ikke omvendt, så det eneste de skal sørge for, er at du som kunde er tilfreds.

Læs mere hos Topdanmark om elitebilist

Hvad er en bilforsikring?

Bilforsikringen er en diffusstørrelse, men dækker faktisk bare over alle mulige forsikringer du kan tage, til din bil. Det er ét navn, som dækker over en helt masse små dækninger, som så sammen udgør den præmie du skal betale.

 

Pas på dobbeltdækning

Når du tegner en bilforsikring, er det uhyre vigtigt, at man holder tungen lige i munden, når man også tegner en kaskoforsikring. Mange forsikringsfirmaer laver nemlig overlap, så i nogle tilfælde giver det mening at tegne en kaskoforsikring, andre gange giver det mening at tegne en bilforsikring men sjældent begge dele. Umiddelbart kommer det meget an på, hvordan det forsikringsfirma du er interesseret i, er struktureret, min opfordring er at du gør dig klar over, hvilken type dækning der er at hente, og hvordan de overlapper.

 

Eksempler på overlap og en god tre-deling

Tegner du en bilforsikring får du også nogle gang glasdækning med i købet, en kaskoforsikring kunne i dette tilfælde yde samme glasdækning, og man ender faktisk med at betale to gange, for samme pris, i to uafhængige forsikringstyper. Et godt råd er derfor at man holder forsikringerne adskilt – en forsikring til håndtering af ansvar (ansvarsforsikring), en til at holde bilen i tip-top-stand (bilforsikring til dækning af service udgifter, dækskifte osv.) Den sidste i tre-delingen – er du uheldig og kommer ud for et uheld, er det rart at have kaskoforsikringen, som så alene dækker alle problemer, der kan opstå i denne situation – for eksempel, hvis bilen er totalskadet. Dette er blot et eksempel på, hvordan man kunne tegne sin forsikringer, men det kommer i den grad an på dit eget temperament, mange vil gerne forsikres i så vid udstrækning som muligt, men det er bestemt ikke påkrævet – faktisk er den eneste forsikring du skal tegne, bare ansvarsforsikringen.

Læs mere hos Forsikring og Pension

Sammenlign priser på bilforsikringer

Der er en generel tendens på det danske marked, som har udbredt sig, og den tendens er, at man handler mere og mere i udlandet. Formålet er, at forbrugsgoder og så videre, kan hentes meget billigere på tværs af grænserne – det er smart og har sparet forbrugerne mange penge. Det er skidt for Danmark, da man her går glip af enormt mange penge, som så kommer til andre lande i stedet. Danskerne mister kollektivt konkurrence dygtighed, så at sige. Men dette omhandler kun forbrugsgoderne, så hvad er tendens på forsikringsmarkedet? Tendensen er ret enkel – vi har nogle af de dyreste forsikringer i verden, fordi danskerne er dårlige til at puste sig op, og handle konstruktivt med forsikringsfirmaerne. Det betyder at forsikringsfirmaerne står med en uhyggelig stor profitmargin. Er de så til at tal med? Svaret er ja og nej, det kommer an på, hvor lukrativ en kunde du er, din historik og så videre. Det kommer også an på, hvor gode tilbud du har fra andre kilder, da forsikringsfirmaerne selvfølgelig er nødt til at konkurrere indbyrdes. Det giver en enorm grobund for mulig konkurrence og mulig debat, men det er de færreste danskere, som benytter sig af dette.

Pris og dækning

For at sammenligne priserne med bilforsikringerne optimalt, er du nødt til at kigge på to faktorer. For det første skal du kigge på præmien, hvad koster forsikringen? Det er den mest basale og kan ordnes hurtigt. Det næste skridt, er at se på, hvordan dækker forsikringen?  Man kan sige, at nogle forsikringer dækker mere end andre, og hvis de ikke er dyrere, jamen så er forsikringen bedre. Omvendt, koster den mere, eller det samme, men dækker dårligere, jamen så er forsikringen også dårligere. Derfor er man nødt til at sammenligne de to faktorer, for at sige noget om, hvorvidt en forsikring er dårligere end en anden.

Sammenlign priser på forsikringsguiden.dk

Spar Penge på Bilforsikring

Bilforsikringer er noget alle bilister er bekendte med, og det skyldes nemlig de er ret specielle i forhold til andre typer af forsikringer. Dansk lovgivning dikterer nemlig, at all bilister skal have tegnet en ansvarsforsikring. Det vil sige, at køre uden en sådan forsikring er ganske enkelt et brud på lovgivningen og kan medføre en lang række negativer, hvis man bliver taget i dette. Vær skarpt opmærksom på dette, man ser det typisk blandt unge bilister.

Forsikringstilbud afgives i bunker

Selvom det kun er ansvarsforsikringen som er den lovpligtige forsikring, så skal man være opmærksom på, at forsikringer i dag, lægges sammen. Og nogle forsikringer er faktisk redundante heraf – for eksempel, man kan vælge at få en kaskoforsikring, men man kan også vælge at tegne en såkaldt skadesforsikring som dækker lidt af det hele. Det vil sige, der er ingen grund til at stå, med en enkeltstående forsikring, hvis denne allerede er indbefattet af en pakkeløsning. Rådet er derfor at være meget omhyggelig med at tegne din forsikring, samt at undersøge, hvad de enkelte firmaer udbyder af dækning for deres forsikringer. Der er nemlig meget stor forskel på, hvordan de dækker og ligeledes, hvad deres pris er. Det overrasker sikkert ikke – men der er en sammenhæng mellem dækningsgrad og pris – det kan godt være det er relativt dyrere, men køber man alle forsikringerne enkeltstående, vil man se at det er ganske meget dyrere. Der er så at sige ingen grund til som forbruger at undgå pakkeløsningerne.

 

  1. Undersøg pakkerne – hvad dækker, og hvor meget?
  2. Hvor meget koster alle forsikringerne enkeltstående?
  3. Er pakkeløsningerne dyrere og billigere?
  4. Hvad er ratioen mellem dækning og forsikringspris?

 

Med de 4 råd i tankerne er du godt rustet til at lave en beslutning omkring køb af forsikringer.

Billig Bilforsikring

Er man træt af at sammenligne tilbud, eller har man allerede gjort det, og ønsker nu at træffe sin beslutning, så fat mod. Det kan godt være, dine tilbud ikke er de billigste og hårdest pressede, som du fik indhentet, det kan sagtens være, det havde været muligt for dig, at skrælle yderligere lag af prisen – men der er heldigvis andre initiativer du kan foretage, nemlig – tæring efter næring.

Køb kun det, du har brug for

Mange forsikrer sig til op over begge ører, og det er også sandt at det giver dig mere tryghed ude i trafikken, men har man virkelig brug for det hele? Ansvarsforsikringen er der jo, i tilfælde af, at man kører galt. Men kører man ordentligt, behøver man jo dybest set ikke nogen kaskoforsikring, og i nogle tilfælde kan den faktisk være enormt dyr at tegne – dette især, hvis du er en ung bilist og din bil er gammel og udtjent, det kan faktisk være så dyrt, man lige så godt kan lease en helt ny bil. For mange er det da vældigt populært blot at tegne den lovpligtige ansvarsforsikring, og lade resten ligge.

Søg pakkeløsningerne

Men vil du gerne forsikres godt, så er det også ganske forståeligt, og her er det bedste råd, at forsikre dig igennem en pakkeløsning. Pakker er billigere, og dækker typisk grundlæggende ret godt. Man bør for så vidt muligt undgå at forsikre kosmetiske skader på bilen, det er sjældent, man bruger dem – og kører man ikke meget på motorvej, er der ingen grund til at købe en forsikringspakke med stenslag, i stedet kunne man anskaffe sig en udvidet kaskoforsikring i stedet i pakken, da det nok er mere væsentligt for den enkelte bilist.

Alternativet…

Det vigtigste alternativ er, at blive elitebilist. Betal kun en ansvarsforsikring i starten, spar på resten, og når du så har fået elitebilistmærket og du er blevet ældre end de 18, for eksempel, så kan man tale om at blive godt forsikret.